Socialdemokratiet Mariagerfjord

Mariagerfjord Kommune kan meget mere

Helle Qvist Toft
Alder: 41
By: Arden
Civilstand: Gift med Rune. Mor til Victor på 13 år og Frida på 7 år.
Uddannelse: Bioanalytiker. Diplom i klinisk uddannelse.
Stilling: Bioanalytikerunderviser
Jobbeskrivelse: Jeg underviser, vejleder og støtter bioanalytiker- og radiografstuderende som har uddannelse på min afdeling. Det indebærer også rigtig meget planlægning og administration. Dagene er aldrig ens, og bærer meget præg af tværprofessionelt samarbejde – det holder jeg meget af.

Politiske mærkesager jeg særligt vil arbejde for:
Jeg vil kæmpe for fysisk og psykisk handicappedes rettigheder. Det er vigtigt, at borgere i alle aldersgrupper, bliver behandlet med værdighed og efter den enkeltes behov.
Det gode børne- og ungdomsliv optager mig. Alle børn og unge skal have mulighed for at blive set, hørt og forstået. En god barndom har betydning for trivsel i ungdommen og dermed mulighed for at udvikle et sundt og godt voksenliv. Vi skal sikre at alle, uanset ressourcer, skal have samme muligheder for at leve et sundt liv – både fysisk, psykisk og socialt.

Derfor er jeg socialdemokrat:
De socialdemokratiske værdier er mine værdier. Jeg mener vi skal løse udfordringer i fællesskab – for sammen kan vi mest.

Mit højeste politiske ønske:
Jeg håber: 
  • at blive valgt ind i byrådet 
  • at Socialdemokratiet får et godt valg 
  • at Leif Skaarup bliver borgmester  

Bedst ved Mariagerfjord Kommune:
Jeg er født og opvokset her og kunne ikke forestille mig et bedre sted til mine egne børn at vokse op. Vi har sommerhus i Øster Hurup og nyder muligheden for at tage den korte tur fra skoven og ud til havet.

Mine interesser:
Jeg er meget kreativ. Strikker, hækler og laver smykker i forskellige materialer. Jeg nyder at være sammen med venner og familie.

Det læser jeg helst:
Inspirerende biografier eller romaner om både historie og andre kulturer.

Det lytter jeg til i radioen:
God musik fra 1980 og frem. Jeg er ret bred i min musiksmag. Elsker musik!

Det ser jeg helst på TV:
Jeg ser gerne en god dansk serie, eller dokumentarprogrammer.

Her holder jeg helst ferie:
I sommerhuset i Ø. Hurup eller på Kreta.

Sociale medier og mig:
Vi burde ikke tilbringe så meget tid sammen som vi rent faktisk gør…