• © 2021 Socialdemokratiet Mariagerfjord 0

Stacks Image 12
Alder
45

Bopæl
Arden

Civilstand
Gift med Rune
Mor til Victor på 17 år og Frida på 11 år.

Uddannelse
Bioanalytiker med diplom i Klinisk vejledning.
Certificeret NLP-practitioner – snart master.

Nuværende beskæftigelse
SPS-vejleder på bioanalytikeruddannelsen, UCN.

Jobbeskrivelse
Hjælper studerende, med fysiske eller psykiske udfordringer, med støtte og strategier, så de kan gennemføre uddannelse på samme vilkår som andre studerende.


Politiske mærkesager
Jeg vil sætte mit aftryk som en politiker, der lytter, handler og skaber reel forandring med hjertet forrest og fødderne solidt plantet i virkeligheden.
Jeg vil huskes for at stå på mål for børn, unge, ældre og alle mennesker med handicap – og for altid at kæmpe for de fællesskaber og rammer, der giver os et liv med værdighed, trivsel og muligheder.
Jeg ønsker en kommune, hvor der er plads til forskellighed, styrke i samarbejdet og mod til at tænke nyt – også når det er svært.

Derfor er jeg socialdemokrat
For mig er det særlige ved at være socialdemokrat, at vi altid sætter fællesskabet først – og kæmper for, at alle får mulighed for et godt liv, uanset hvor vi kommer fra og hvad vi kæmper med.

Mit højeste politiske ønske
Vi tager ansvar for både individet og helheden – med solidaritet, retfærdighed og ordentlighed.

Det bedste ved Mariagerfjord Kommune
Jeg elsker at bo i Mariagerfjord kommune hvor naturen er helt særegen.
Jeg bor i Arden ved Rold skov, kan køre en tur rundt om Mariagerfjord og ud til kysten til Øster Hurup hvor vores sommerhus ligger – alt er det indenfor kommunegrænsen.


Mine interesser
Jeg er meget kreativ og hækler, laver smykker, keramik og linoleums-print.
Nærmest alt kreativt interesserer mig.
Gerne sammen med min datter.

Det læser jeg helst
Jeg kører meget og lytter derfor utrolig mange bøger.
Romaner, biografier og fagnørderi.

Det lytter jeg til i radioen
Jeg er blevet ret glad for podcasts om emner som optager mig i øjeblikket.

Det ser jeg helst på TV
Serier, dokumentarer og nyheder.

Sociale medier og mig
Jeg bruger ALT for meget tid der.

Her holder jeg helst ferie
Grækenland og sommerhuset i Øster Hurup.