Politiske mærkesager
Helt grundlæggende skal der sikres en god og ordentlig service for alle kommunens borgere med fokus på børn, handicappede og ældre.
Kommunen skal styrke fællesskabet og foreningslivet – og skabe grobund for en udvikling, der bygger på frivillighed og engagement. En sådan investering giver afkastet mange gange igen.
Desuden er det vigtig, at kommunen udvikler både byer og landsbyer til glæde for kommunens borgere.
Endelig har jeg et stort hjerte for miljøet, bæredygtighed, klimaet og naturen. Her er det vigtigt, at kommunen både går foran og tager ansvar men også, at kommunen gør det let for borgerne at leve bæredygtigt.
Derfor er jeg socialdemokrat
De fleste i Danmark har et godt liv. For en del er livet knap så let, og vi kan alle blive ramt af modgang eller få brug for hjælp.
Det er derfor, de bredeste skuldre skal bære det største læs. Socialdemokratiet er her den bedste garanti for velfærdssamfundets beståen og udvikling.
Mit højeste politiske ønske
At der sikres en god og ordentlig kommunal service for alle fra de yngste til de ældste. Fra de svageste til de stærkeste. At der skabes en kommune, hvor landsbyer og landområder også sikres samtidig med, at de fire hovedbyers forskellige styrkes udnyttes. At vi tager vores del af ansvaret for at løse de problemer vi står over for inden for miljø, bæredygtighed, klima og biodiversitet.
Det bedste ved Mariagerfjord Kommune
De mange ildsjæle og den smukke natur med skov, fjord og hav i passende afstand fra Aalborg og Aarhus
Mine interesser
Politik og foreningsarbejde tager det meste tid. Desuden en god tur ud i naturen på gåben, løb eller cykel, kajak og lystfiskeri. Og gerne cirkeltræning
Det læser jeg helst
Bøger om samfundet, og hvordan det udvikler sig. Bl.a. Thomas Pikkety’s bøger om økonomisk ulighed, hvad det betyder for vores samfund, og hvordan uligheden kan reduceres. I ferien desuden historiske fortællinger og en god krimi.
Det lytter jeg til i radioen
Mest nyheder, taleradio og podcast, men jeg nyder også gerne blues og rock af den tungere slags.
Det ser jeg helst på TV
Nyheder, sport, historiske udsendelser og en god film.
Sociale medier og mig
Facebook, LinkedIn
Her holder jeg helst ferie
I sommerhuset, en europæisk storby eller dykkerferie.